torsdag den 11. maj 2017

Mors dag gave

Mors dag blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910).

Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred. Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor (Moderen Anna Marie Reeves Jarvis arbejdede bl.a. for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden), men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført at dagen skulle afholdes den anden søndag i maj og skikken bredte sig hurtigt. Dagen er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

Mors Dag kom til Danmark i 1929 på initiativ af rigsdagsbetjent Christian Svenningsen. Han havde været amerikansk soldat og var medlem af "De Allieredes Danske Vaabenfæller". I USA havde han lært den dengang ret nye ide, "Mors Dag", at kende.
 
Mangler du en lille fin gave til din mor? Så kig med herunder. Alt du behøver er en printer og en ramme - og måske nogle farveblyanter. Den første koster en lille smule, de sidste to er gratis. Der er links nederest i indlægget.
 
/Louise E.
 
  
 
 Print dem HER:
1/2/3

mandag den 8. maj 2017

Keramisk opsparing med glasur

Jeg er faldet pladask for denne super fine sparefisk, som blev designet af Nils Kähler i slutningen af 1920'erne.

Oprindeligt var de tænkt som hverdagens små kunstværker, og det synes jeg fortsat de er - også i den smukke nyfortolkning.

Sparedyret kan stå alene eller sammen med flere fisk. Stil det på bogreolen, lad det indgå i et dekorativ stilleben, på kontoret eller helt oplagt - lad det pynte og spare op på børneværelset.

Kunst og rigdom i et og samme værk, det kommer vi vist ikke uden om herhjemme. Jeg tænker en i hvert.... rum :O) Jo jo - de fås jo i mange farver.... Se dem HER.

God dag til dig!
/Louise E.




tirsdag den 2. maj 2017

Et skønt mix af kunst og genbrug

Marie og Andreas bor i en lys og lækker lejlighed på Vesterbro, indrettet i en enkel stil med kunst og arvemøbler.

Ifølge Marie er kunsten med til at give indretningen parrets egen personlige stil. For langt de fleste møbler har Marie og Andreas arvet. – Andreas’ morfar var arkitekt og boede i et flot hus, som han selv havde tegnet. Det er der, de har de fleste møbler fra.

Parret har måttet sortere godt ud i alle de arvede ting og møbler, da der ikke er plads til det hele i lejligheden.

"Vi vil gerne have et hjem, hvor man har lyst til at befinde sig i alle hjørner i hvert rum. Og så skal tingene kunne tåle at blive brugt af både voksne og børn. Som det vigtigste af alt prioriterer vi begge enkelhed, og at hver ting har en funktion".

Inspirerende og skønt!
/Louise E.







tirsdag den 25. april 2017

Nordisk familie skat

Nordal er en familieejet virksomhed, der blev startet i 1991 af ægteparret Annie og Ingolf Nordal, og drives i dag af parrets børn Signe, Mads og Emil.

Virksomheden udsprang i sin tid af en forelskelse i Indien og en række smukke, gamle møbler som ægteparret Nordal importerede og solgte. Hurtigt blev det klart for familien, at mange mennesker delte deres glæde ved de autentiske og farverige møbler.

Da børnene kom til, først Signe og Mads - og senere Emil, fik de en naturlig lyst til at sætte deres unge præg på de mange kollektioner.

Stille og roligt har de sat gang i design af en lang række interiørprodukter – Nordals helt egne. Det meste i samarbejde med en række talentfulde designere. Sammen har de fingeren på pulsen, og hele familien gør  alt for, at det kendte og allerede etablerede Nordal dna præger alt, hvad de har med at gøre.

Herunder et blik på dele af SS 2017 kollektionen. Jeg er fan, og helt vild med de smukke æstetiske produkter som helt sikkert finder vej hjem i vores hus ASAP :O)

Ha en dejlig dag!
/Louise E.



 



Indlægget indeholder reklamelinks.

lørdag den 22. april 2017

VILD MED (Part 22)

.....denne her sorte tavle med løse bogstaver fra House Doctor. Den er da helt uundværlig for både store og små.....eller..... næsten i hvert fald.

Den ikke bare pynter i indretningen. Den er også funktionel. Brug den til at skrive små citater i stuen, hæng den i køkkenet med dagens menu eller leg bogstavsleg med børnene på børneværelset.

Der er frit spil. Du..... (og børnene) bestemmer :O)

Der medfølger 286 bogstaver fra A-Z. Der er noget leveringstid på tavlen de fleste steder - men hold øje med bl.a. LIVING SHOP, de har altid et stort udvalg af Doctorens lækkerier :O) Alternativt kan du søge efter den på nettet. Måske du er heldig at finde en.

Nyd weekenden!
/Louise E.



Indlægget indeholder reklamelinks

fredag den 31. marts 2017

Nordisk bordækning til påske

Jeg har tidligere talt om min hang til hyggelig borddækning, og nu er der sørme igen en anledning!

Påsken står jo for døren, hvilket betyder hyggelige frokoster og dejligt samvær. Giv dine kære en særlig madoplevelse i de smukkeste rammer af klassisk, nordisk design.

Skab det nordiske påskebord ved at gå efter et afdæmpet helhedsindtryk. Miks diskrete farvenuancer af blå, hvid og lysegrå med friske forårsbebudere som fx vibeæg og mærk forårsfornemmelserne brede sig. Byd naturen med til bords med søde, små sukkulenter. Du kan bruge dem i små klynger rund om på bordet eller som del af det større design-tableau på midten. 

Herunder er bordet dækket med Kählers smukke serie Hammershøi.

Rigtig god weekend :O)
/Louise E.



 
 

tirsdag den 21. marts 2017

Helt almindelig hørluksus

Hvis du er lun på hør materialer i dit soveværelse, så skal du kigge nærmere på Ordinary Things.

I 2013 fødtes drømmen om at skabe tekstilprodukter i hør der kunne leve op til de stolte, danske design- og håndværkstraditioner, og som samtidig kunne fortælle om livet i Norden.

Kvinden bag Ordinary things, Karen Povlsen, har i samarbejde med danske, svenske og østrigske håndværkere skabt nogle meget smukke, tidløse og bæredygtige produkter i en meget høj kvalitet. Hørren er GOTS certificeret, og er dyrket i Frankrig, Belgien og Holland, hvorefter den er spundet på et spinderi i Ungarn.

Det lækre sengesæt sikrer, udover et smukt udtryk i soveværelset, en god og blød nattesøvn. Materialet er ideelt til alle årstider, da det er temperaturregulerende. Det vil altså være køligt om sommeren og varmt om vinteren.

Sengesættet fås også i både baby og junior størrelser, begge kommer i den fineste gaveæske, og  indeholder desuden en håndindbundet børnebog. Se hele sortimentet HER

Sov blødt og smukt :O)
/Louise E.





Indlægget indeholder affiliate links

fredag den 17. marts 2017

Panton som.... gulddreng

Er du også vild med limited editions?

Så skal du tage et kig på Panton Wire reol i guldbelagt stål. Reolen er allerede produceret i hvid, sort, rød og stål. Men nu har Montana valgt at lave en Wire limited edition guld, som en hyldest til den verdensberømte danske designer Verner Panton.

Panton Wire limited edition er fremstillet i stål forgyldt med et 5 mm lag af 24 karat guld. Brug modulerne sammen eller enkeltvis for at skabe det helt rette udtryk til dit hjem. Panton Wire er et multifunktionelt møbel, der passer ind i alle rum.

Den er virkelig fin! Reolen produceres kun i 3.000 stk. - så det er først til mølle. Du kan bl.a. købe den hos Livingshop.

Guldhilsner herfra
/Louise E.


 Indlægget indeholder affiliate links

torsdag den 2. marts 2017

Grøn og lækker coffee table bog

Indlægget er sponsoreret..... Igen må jeg slå et slag for de grønne indslag i boligindretningen. Denne gang i lækker bogform :O)

Green Home Book er fyldt med blomstrende stueplanter, som helt sikkert vil give dig lyst til at få flere planter i dit eget hjem. I denne bog finder du nemme og præcise instruktioner til hvordan du passer og plejer over 50 forskellige, elegante stueplanter. Så er der ingen undskyldninger længere....

I bogen bliver vi inviteret med indenfor i over 30 forskellige finske hjem. Nyd de smukke billeder og find inspiration til dit eget.

Bogen er oplagt som gave til planteelskeren og ellers bare super lækker som coffee table bog. Køb straks dit (og venindens) eksemplar HER.


/Louise E.




  


 

tirsdag den 14. februar 2017

Humdakin

Vores hjem er vores base og samlingspunkt for vores familie og nærmeste. Stedet hvor vi lader op til dagens udfordringer, kobler af fra dagens strabadser, og hvor vi kan finde ro, nærvær og velvære.

Netop denne følelse af velvære i hjemmet, kan det nye livsstilsbrand Humdakin imødekomme, med en kollektion af moderne tekstiler, husholdnings-og skincare produkter, hvor design, funktionalitet og æstetik er essensen.

De nordiske skove og strande er en af inspirationskilderne bag Humdakin og deres skønne produkter. Ingredienserne i linjen bærer naturligvis præg af dette - heri finder man havtorn og salvie som efterlader hjemmet fantastisk velduftende og rent.

Kollektionen af tekstiler består af bløde, strikkede karklude og køkkenhåndklæder, samt vævede viskestykker der elle er fremstillet i 100 % økologisk bomuld i nordens lyse og mørke farver med fine læderdetaljer.

Love it! (Som Ole H. glædeligt ville sige....)

Hele striben er bestilt HER :O)
/Louise E.





Køb det bl.a. HER

fredag den 3. februar 2017

Mere grønt i indretningen

Jeg har tidligere talt om dem....de kære grønne, og nu gør jeg det altså igen....

De grønne lækre smukke søde og gode planter :O)

Jeg har dem i flertal, og kan slet ikke forestille mig mit hjem uden. Jeg prøvede for sjov at fjerne alle mine grønne gevækster, men her blev bare helt tomt...virkelig! De manglede! Fik dog hurtigt sat dem på plads, og kunne mærke idyllen sænke sig igen..... Aaahhhhhh....

Lige nu er det jo helt på "boligtoppen" at bruge planter i sin indretning. Hot eller not - de vil altid have en plads i vores hjem (gerne i fællesskab med lidt markblomster og en stor håndfuld krydderurter).

Bliv inspireret herunder til egen samling, og læs evt. mit tidligere indlæg om emnet HER.

God weekend!
/Louise E.







1/2/3/4/5/6
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...